Salgs- og leveringsbetingelser

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser hos DM Spåntagning ApS

1. GENERELT

Enhver leverance fra DM SPÅNTAGNING Aps (herefter DM SPÅNTAGNING) til kunden sker i henhold til nærværende salgs- og leveringsbetingelser i det omfang, de ikke udtrykkeligt er fraveget ved anden skriftlig aftale. Idet omfang ikke andet fremgår af nærværende generelle salgs- og leveringsbetingelser gælder NLS 95.


2. ORDRE/TILBUD

Endelig og bindende aftale mellem kunden og DM SPÅNTAGNING anses først for indgået, når kundens skriftlige ordre er bekræftet af DM SPÅNTAGNING, ved en skriftlig ordrebekræftelse. Ved uoverensstemmelse mellem ordrebekræftelsen og kundens ordre er ordrebekræftelsen gældende.


3. PRISER

Endelig og bindende aftale mellem kunden og DM SPÅNTAGNING anses først for indgået, når kundens skriftlige ordre er bekræftet af DM SPÅNTAGNING, ved en skriftlig ordrebekræftelse. Ved uoverensstemmelse mellem ordrebekræftelsen og kundens ordre er ordrebekræftelsen gældende.


4. LEVERING OG KVANTUM

Ethvert leveringstidspunkt, meddelt af DM SPÅNTAGNING, er anslået og dermed uforbindende for DM SPÅNTAGNING, medmindre der udtrykkeligt er aftalt fast leveringstid for hele leverancen eller delelementer af denne.

Er leveringsklausul aftalt fortolkes denne i henhold til de ved aftalens indgåelse gældende Incoterms.

Er der ingen klausul aftalt, skal levering anses for at ske ”eks works” (ab fabrik) DM SPÅNTAGNINGS lager i Varde.

Risikoen for det solgtes hændelige undersang eller beskadigelse overgår til køber ved levering.

Er det aftalt, at DM SPÅNTAGNING skal forsende materialerne fra leveringsstedet, påhviler udgifterne hertil kunden, medmindre andet skriftligt er aftalt og forsendelsen sker på kundens risiko. Kunden er i så fald ansvarlig for, at det aftalte aflæsningssted er umiddelbart tilgængeligt ad farbar vej, samt at aflæsning kan ske omgående og uden behov for ekstra mandskab og materiel. Kan levering som følge af kundens forhold ikke gennemføres, anses leveringen for sket og leverancen henstår for kundens regning og risiko hos DM SPÅNTAGNING.

DM SPÅNTAGNING er berettiget til at opkræve lager leje, omkostninger m.v.

For den leverede totalmængde forbeholdes en margin på +/-10 % af det specificerede kvantum.


5. BETALING

Med mindre andet er skriftligt aftalt sker enhver leverance mod kontant betaling og samtidig udlevering af faktura, og DM SPÅNTAGNING er berettiget til at tilbageholde leverancen indtil kundens betaling er modtaget. Ved manglende rettidig betaling tilskrives renter fra forfaldsdagen af det til enhver tid skyldige beløb med en rente på 2 % pr. påbegyndt måned.

Kunden kan ikke foretage modregning i købesummen for krav hidrørende fra andre retsforhold, og kunden kan ikke udøve tilbageholdelsesret eller nægte betaling på grund af forsinkelse, reklamation eller modkrav vedrørende den konkrete leverance.

Såfremt kunden misligholder betalingen af købesummen for en leverance eller en delleverance, kan DM SPÅNTAGNING ansvarsfrit tilbageholde enhver senere leverance/delleverance henholdsvis hindre leverancens overgivelse til kunden, indtil kundens samlede forfaldne udestående er berigtiget overfor DM SPÅNTAGNING.


6. AFBESTILLING OG RETURNERING

Afbestiller kunden en leverance, er kunden forpligtet til at skadesløsholde DM SPÅNTAGNING for ethvert tab og enhver omkostning, som DM SPÅNTAGNING måtte lide i den sammenhæng. Leverancer modtages ikke retur.


7. REKLAMATION OG MANGLER VED LEVERINGEN

Kunden skal straks efter levering undersøge det leverede for eventuelle mangler. Såfremt kunden konstaterer fejl og mangler ved det leverede, skal kunden straks skriftligt reklamere til DM SPÅNTAGNING med specifikation af de mangler, der gøres gældende. Reklameres der ikke straks efter at en mangel er eller burde være konstateret, er retten til at gøre manglen gældende bortfaldet.

DM SPÅNTAGNING er kun ansvarlig for mangler, der har vist sig og som kunden har reklameret skriftligt over inden 1 måned regnet fra leveringstidspunktet. Reklamationsvarer må ikke returneres uden forudgående aftale med DM SPÅNTAGNING. Omkostningerne ved returnering af reklamationsvarer afholdes af DM SPÅNTAGNING. Befinder varerne sig andetsteds end forudsat ved aftalens indgåelse, afholder køber eventuelle meromkostninger forårsaget heraf.

DM SPÅNTANINGS ansvar for fejl og mangler er altid og i enhver situation begrænset til enten at foretage afhjælpning af manglen, omlevering eller at meddele kunden et af DM SPÅNTAGNING fastsat forholdsmæssigt afslag i den aftalte købesum. Medmindre DM SPÅNTAGNING har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed, er DM SPÅNTAGNING ikke ansvarlig for eventuelle tab som en mangelfuld leverance måtte forårsage. Dette gælder ethvert direkte såvel som indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste, tab af goodwill, tab af forventet besparelse og andre økonomiske konsekvenstab. DM SPÅNTAGNING ansvar er under alle omstændigheder begrænset til den af kunden erlagte købesum for den pågældende leverance.

Udskiftede dele er DM SPÅNTAGNINGS ejendom.


8. FORSINKET LEVERING

Aftale om fast leveringstid skal foreligge skriftlig og kan kun ændres ved en ny skriftlig aftale mellem DM SPÅNTAGNING og kunden.

Er der ikke indgået aftale om fast leveringstidspunkt, skal levering ske inden det leveringstidspunkt, der er anslået i ordrebekræftelsen.

Ved forsinket levering skal kunden fremsætte påkrav om levering til DM SPÅNTAGNING, idet DM SPÅNTAGNING skal indrømmes en leveringsfrist på mindst 5 arbejdsdage.

Overskrider DM SPÅNTAGNING den forlængede leveringstid med mere end 5 arbejdsdage, er kunden herefter berettiget til at ophæve aftalen, med mindre forsinkelsen skyldes forsinkelse fra DM Spåntagnings leverandører eller force majeure jf. punkt 11.

Vælger kunden at ophæve aftalen, har kunden ret til tilbagebetaling af eventuelle forudbetalinger vedrørende den forsinkede leverance. Forsinket levering giver ikke kunden ret til at modregne, kræve tilbagebetaling mv. vedrørende betalinger, der angår andre leverancer end den forsinkelsen vedrører.

Medmindre DM SPÅNTAGNING har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed, er DM SPÅNTAGNING ikke ansvarlig for eventuelle tab som en mangelfuld leverance måtte forårsage. Dette gælder ethvert direkte såvel som indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste, tab af goodwill, tab af forventet besparelse og andre økonomiske konsekvenstab. DM Spåntagnings ansvar er under alle omstændigheder begrænset til den af kunden erlagte købesum for den pågældende leverance.


9. PRODUKTANSVAR

DM SPÅNTAGNINGS ansvar for produktskader er begrænset til de præceptive regler i Produktansvarsloven.

DM SPÅNTAGNING er således ikke ansvarlig for skader som det leverede forvolder.

A. på fast ejendom eller løsøre, som indtræder mens leverancen er i købers besiddelse.

B. på produkter der er fremstillet af køber eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skader på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af materiellet forårsager.

I intet tilfælde er DM SPÅNTAGNING ansvarlig for driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste, tab af goodwill, tab af forventet besparelse og andre økonomiske konsekvenstab. DM Spåntagnings ansvar er under alle omstændigheder begrænset til den af kunder erlagte købesum for den pågældende leverance, dog maksimalt kr. 10.000.000,00.


10. SKADESLØSHOLDELSE

Rejser tredjemand sådanne krav som omfattet af punkt 9 mod DM SPÅNTAGNING, skal kunden holde DM SPÅNTAGNING skadesløs for ethvert tab, i samme omfang som DM SPÅNTAGNINGS ansvar er begrænset ovenfor.

DM SPÅNTAGNING og kunden er gensidigt forpligtet til at underrette hinanden, såfremt der opstår produktskader eller risiko herfor, ligesom parterne er forpligtede til at underrette hinanden, hvis tredjemand fremsætter krav.

Parterne er forpligtede til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgift som behandler erstatningskrav der er rejst mod én af dem på grundlag af en skade eller et tab, som påstås forårsaget af DM SPÅNTAGNINGS leverance.


11. FORCE MAJEURE

DM SPÅNTAGNING er ikke ansvarlig overfor kunden, når følgende omstændigheder indtræder efter aftalens indgåelse og hindrer eller udsætter opfyldelsen af aftalen: krig og mobilisering, oprør og uroligheder, terroraktioner, naturkatastrofer, strejker og lockouts, vareknaphed samt mangler eller forsinkelse ved leverance fra underleverandører, brand, manglende transportmuligheder, valutarestriktioner, import- og eksportrestriktioner, ekstraordinære indgreb fra statslige eller EU-myndigheders side, dødsfald, sygdom eller fratræden af nøglepersoner eller andre omstændigheder, som DM SPÅNTAGNING ikke er direkte herre over. I dette tilfælde er DM SPÅNTAGNING berettiget til at udskyde levering, indtil opfyldelseshindringen er ophørt eller alternativt erstatningsfrit annullere aftalen helt eller delvist.


12. LOVVALG OG VÆRNETING

Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelsen og opfyldelsen af parternes aftale, herunder af nærværende Almindelige salgs- og leveringsbetingelser skal afgøres i Danmark ved de almindelige domstole efter dansk ret.

Værneting er Esbjerg og rets sproget er dansk. Kunden er forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst af tredjemand mod DM SPÅNTAGNING vedrørende produktansvar.

DM SPÅNTAGNING kan dog vælge at lade sagen behandle ved voldgift i overensstemmelse med lov om voldgift.


Gældende fra 1. januar 2018